Krise og sorg

Krise

Hvis vi bliver udsat for en voldsom hændelse, vil de fleste af os opleve både fysiske og psykiske reaktioner. Reaktionerne vil for mange aftage over tid, da kroppen er god til at selvregulere. Det er dog ikke en fuldkommen selvfølgelighed, at “tiden læger alle sår”. Det kommer i høj grad an på, hvordan tiden bruges. For nogle blive den voldsomme hændelse ved med at kredse i deres bevidsthed, og andre bruger umådelig meget energi på at forsøge at holde tanker om hændelsen på afstand, uden det lykkes at “slippe af” med tankerne.

En krisereaktion kan forstås, som den situation der opstår, når et menneskes ressourcer til at håndtere de krav vedkommende står i, ikke længere rækker.

Eksempler på begivenheder, der kan føre til en krisereaktion, er sygdom, dødsfald blandt ens nærmeste, ulykker, overfald, fyring, brud og skilsmisse mv.

Chok, skyldfølelse, vrede og angst er hyppigt forekommende følelser. Andre typiske krisereaktioner er uvirkelighedsfornemmelse, forvirring, hukommelses- og koncentrationsbesvær. Fysiske symptomer er kendetegnet ved kvalme, opkast, dårlig mave, rysten, “gummiben" og kuldefornemmelser. Der vil ofte også være elementer af håbløshed, fortvivlelse og tomhedsfornemmelse.

Når vi er i chok, er det almindeligt, at vi føler os ude af stand til at forstå, hvad der er sket eller til at udtrykke følelser. Det føles måske, som om du er i en osteklokke, tiden står stille og du er ikke helt dig selv.

Vreden er ofte tæt forbundet med fortvivlelsen og en følelse af uretfærdighed. “Hvorfor lige mit barn?” “Hvorfor lige nu?”. Det kan være vanskeligt at vide, hvor en sådan vrede og fortvivlelse skal rettes hen. Vi ved grundlæggende godt, at smerte og tab er en del af livet, men når den rammer, kommer det alligevel ofte bag på os, og vi ved ikke, hvordan vi skal være i så stor en smerte.

Skylden og skammen, er også hyppigt forekommende. “Hvis jeg dog bare var kommet 5 min. før?” “Hvorfor gik jeg ikke til lægen i foråret?”. Vores tanker vil ofte kredse omkring, hvordan vi kunne have undgået at stå i den smertefulde situation. Helt naturligt vil mange af tankerne være rettet mod, om der mon var noget, vi selv kunne have gjort, som havde ført til et andet og mindre smertefuldt resultat.

Alle tankerne, der kører rundt i hovedet, og det følelseskaos, man kan opleve i den akutte del af krisen, gør, at man bliver fysisk træt og afkræftet.

Hvis træthed og apati varer flere uger, og symptomerne kommer i forbindelse med fysisk sygdom, kan de være forårsaget af sygdommens biologiske effekter. Hvis det er tilfældet, kan behandling med stimulerende lægemidler hjælpe, og en læge skal derfor være med ind over.

Det er vigtigt at huske, at krisereaktioner er almindelige og menneskelige reaktioner på en ualmindelig og særlig voldsom hændelse. Hvis du oplever, at du bliver fastholdt i din tilstand, at du sjældent har momenter, hvor du er fri af tanker omkring hændelsen, at du bruger uforholdsmæssigt meget tid på at undertrykke tanker og følelser, der knytter sig til den, vil jeg meget gerne hjælpe dig. Vi kan undersøge, hvilke strategier du skal fastholde, og hvilke der evt. er med til at fastholde dig i en negativ spiral. Sammen kan vi undersøge, hvad der giver dig de bedste forudsætninger for igen at kunne opleve ro og glæde i hverdagen.

Sorg

Ingen af os kommer gennem livet uden at opleve alvorlige tab, som medfører sorg. Det kan være tab af forældre, ægtefælle, barn, arbejde, tab af sundhed, som følge af sygdom eller tab af tryghed efter at have været udsat for vold eller overgreb.

Sorgprocessen vil være unik i sin udtryksform, og der findes ikke én måde at sørge på. Både intensitet i følelserne, der opleves i kølvandet på tabet, og varigheden vil variere fra person til person.

Omfanget af sorgreaktionen kan variere alt afhængig af alvoren af den udløsende årsag og af ens personlige egenskaber. Vores personlighed, de ressourcer vi har til rådighed (eksempelvis vores netværk) og vores tidligere erfaringer vil typisk have indflydelse på forløbet. Det udgør så at sige vores fundament.

Tidligere talte man om, at vi gennemlever bestemte sorgfaser i en bestemt rækkefølge: chok, reaktion, reparation og nyorientering. Nu tyder det på, at sorgen er en følelse, vi har med os, som vi pendulerer ind og ud af, som tiden går. Vi skal ikke af med den, men vi skal finde en måde at have den med os, uden den bliver altoverskyggende og stjæler vores livsglæde og evne til igen at se verden i farver.

Hvis du har brug for hjælp til processen, har jeg god erfaring i arbejdet med mennesker, som oplever svær og kompliceret sorg.