Angstanfald og panikangst

Panikangst er kendetegnet ved tilbagevendende angstanfald, som skyller ind over kroppen. Ofte er anfaldene af så voldsom karakter, at de ledsages af tanker om at være ved at dø, besvime eller være ved at blive sindssyg. Det kan føles som det absolutte kontroltab, og i kølvandet på en så voldsom og ubehagelig kropslig oplevelse, vil der ofte opstå en frygt for at opleve det igen. Netop bekymringen for endnu et angstanfald, og tolkningen af de kropslige symptomer og reaktioner, som værende farlige, kan føre til, at man begynder at indrette sit liv i forsøget på at undgå flere angstanfald. Der er måske situationer og særlige ting, man begynder at undgå, for ikke at blive overmandet af angsten. Samtidig er det almindeligt, at man begynder at scanne kroppen og fokusere på, om der mon er et angstanfald under opsejling. Et øget kropsligt fokus, som yderligere er med til at vedligeholde angstens onde cirkel.

Fysiske symptomer ved angstanfald

Fysiske angstsymptomer ved angstanfald er hjertebanken, svimmelhed, synsforstyrrelser, kvælningsfornemmelse, svedeture, kulderystelser, mundtørhed, kvalme, trykken for brystet og uvirkelighedsfornemmelse. Det er stærkt ubehageligt og føles farligt, men det er IKKE farligt. Det er det autonome nervesystem, som er den del af nervesystemet, vi ikke selv styrer, som bliver aktivt i en situation, hvor der ikke er reel fare på færde.

Agorafobi

Panikangst optræder ofte sammen med agorafobi. Ved agorafobi er der en optagethed af at undgå bestemte steder og situationer i frygten for at skulle opleve et nyt angstanfald. Bekymringerne handler ofte om frygten for at få et angstanfald blandt andre mennesker, hvilket vil opleves pinligt, da man er bange for at tiltrække sig unødig opmærksomhed. Bekymringerne kan også omhandle frygten for at få et anfald, hvor ingen kan komme én til hjælp.

Typisk vil en person med agorafobi undgå supermarkeder, offentlig transport (især i myldretiden), biografen, koncerter, auditorier mv. i frygten for blive skidt tilpas, ikke at kunne komme væk og dermed trigge et angstanfald. Tilstanden forværres og forstærkes af undgåelsesadfærd og sikkerhedsadfærd. Undgåelse giver nemlig hjernen det bedste udgangspunkt for at holde fast i troen på de katastrofetanker, som er angstens tro følgesvend.

Social angst

Social angst er kendetegnet ved frygten for at blive kritisk vurderet af andre. Den store opmærksomhed på, hvad andre mon tænker om én, medfører ofte, at man undgår en lang række sociale situationer. Socialangst adskiller sig fra generthed og præstationsangst ved at være mere gennemgribende og af en mere alvorlig karakter. Den sociale angst er en markant og vedvarende frygt for sociale situationer , hvor man kan blive iagttaget og udsat for andres vurdering og mulig kritik.

De fleste af os kender følelsen af at blive nervøse i forbindelse med en jobsamtale, en date, hvis vi skal holde en tale eller stille et spørgsmål i en større forsamling. Eller tag fx den klassiske navnerunde, hvor de færreste af os hører efter, før vi selv har fået overstået vores egen introduktion. Socialangst er langt mere plagsomt og gennemgribende end det. Mængden og tyngden af svære situationer er betydelig større. Der vil ofte være mange bekymringer og forventningsangst op til en social situation, mange negative tanker i selve de sociale situationer, samt et stort og ofte selvkritisk efterarbejde, hvor den sociale situation gennemgåes og egen adfærd og præstation evalueres negativt.

Hvis du har socialangst, kan du måske nikke genkendende til, at nogle af disse situationer er svære?

• Small-talk med fremmede, men også med familie og venner
• At tale i en gruppe
• At spise eller drikke i andres selskab
• At henvende sig til fremmede
• Ringe til fremmede (eller bekendte)
• Møde nye mennesker
• Gå ind i et rum, hvor der allerede er andre
• Udtrykke uenighed eller give udtryk for utilfredshed
• Holde øjenkontakt
• Sige nej

Klassiske angstsymptomer som rødmen, sveden, rysten, mundtørhed og hjertebanken vil desuden ofte udløse yderligere angst for, at disse bemærkes og vurderes negativt af andre. Ofte vil der være tanker om, at sådanne reaktioner er pinlige eller er et udtryk for svaghed.

Den sociale angst er enormt hæmmende og vil ofte føre til undgåelse, udsættelse, aflysninger, isolation og ensomhed. Personer med social angst vil ofte føle sig anderledes, ikke gode nok og utilstrækkelige. Tendensen til at trække sig fra sociale situationer - for at undgå andres kritiske blik - forstærker dog ofte den ens eget kritiske blik og slider på selvværdet. Når vi arbejder med socialangst, arbejder vi derfor også ofte med selvværd.

Generaliseret angst

Generaliseret angst er kendetegnet ved mange bekymringer om meget forskelligt. Ofte er tiden man bruger på bekymring massiv. Mennesker med generaliseret angst har altså en meget trænet bekymringsmuskel, og deres skarpe blik på at spotte eventuelle farer vil ofte være kombineret med et ønske om at være et skridt foran og foregribe en eventuel katastrofe. Angsten er ikke møntet på én specifik situation, men mange af bekymringerne vil være centreret omkring en selv eller ens nærmeste. Det vil ofte være frygten for ulykker, katastrofer eller sygdom eller økonomiske vanskeligheder, men kan i princippet omhandle hvad som helst.

Denne mere eller mindre konstante årvågenhed og “trussels-parathed” vil ofte være ledsaget af en lang række kropslige symptomer som fx uro og anspændthed i kroppen. Den store bekymringstendens kan desuden medføre, at søvnen bliver påvirket.

Selvom mange af bekymringerne ikke er realistiske, er deres kropslige og psykiske aftryk så kraftigt, at bekymringerne ofte gives meget opmærksomhed. I forsøget på at være på forkant opleves bekymringerne ofte som en måde at forberede sig på fremtidige udfordringer. Det kan føre til, at man på tankeplan bekymrer sig rigtig mange timer dagligt. Det vil ofte også være forbundet med, at man på handleplan “sikrer” sig ved fx at undgå offentlig transport eller store offentlige forsamlinger af frygt for terror, tager mange forholdsregler, bruger uforholdsvis lang tid på at træffe beslutninger, har overdreven kontakt til ens nærmeste, for at sikre sig, at de er ok, tjekker netbank igen og igen osv.

Helbredsangst (angst for sygdomme)

Kendetegnende for helbredsangst er en stor frygt for at fejle noget alvorligt og angsten for at dø. Angsten for at overse symptomer på sygdom fører desuden til en stor opmærksomhed på kropslige fornemmelser og eventuelle faresignaler fra kroppen. Almindelige kropslige fænomener tolkes som tegn på alvorlig sygdom. Ofte vil bekymringerne centrere sig omkring sygdomme som kræft, hjernesvulst eller problemer med hjertet.

Personer med helbredsangst vil desuden have en stor trang til at søge forsikring fx hos egen læge. Kendetegnende for tilstanden er dog, at forsikringer fra anden part kun giver kortvarig ro og lettelse, hvis nogen overhovedet. I det store billede vil forsikring og afkræftelse på sygdom blot bidrage til flere bekymringer og yderligere behov for beroligelse.

Der vil ofte også være et element af tjekkeadfærd involveret. Det kan fx være ,at du googler symptomer på den frygtede sygdom på nettet. Her kan det være svært at navigere i al den information, som ligger tilgængelig, og dit øje og din hjerne vil have en tendens til at opsnappe informationer, der bidrager til at understøtte din værste frygt. Du bliver måske introduceret for endnu flere symptomer, som du automatisk vil begynde at scanne kroppen for, og en ængstelig hjerne er som en sporhund, der ved, hvad den skal lede efter. Når man lider af helbredsangst, er det også klassisk, at ens bekymringer fører til en overdrevet tjekken af modermærker eller søgen efter knuder. Denne tjekken vedligeholder og forstærker angsten. Som igen vil øge behovet for at tjekke. Og sådan bliver angsten og bekymringerne altså fodret.

Eksamensangst

De fleste af os kender nok fornemmelsen af nervøsitet, der kommer snigende, når en situation, hvor vi skal præstere i, nærmer sig. Det kan være en eksamen forude, et møde på arbejdet, hvor det forventes, vi byder ind, eller den første date, hvor vi ønsker at gøre et godt indtryk og gerne vil have samtalen til at glide. En vis portion nervøsitet er helt udmærket og kan faktisk være med til at skærpe vores opmærksomhed og forbedre præstationen. Den holder os skarpe og bidrager til, at vi gør os umage og holder fokus. Men glider nervøsiteten over i decideret angst, kan det bidrage til det stik modsatte. Den bliver så uudholdelig, at den forhindrer os i at holde fokus på det vigtige. Den kan tage modet fra os og bliver måske så ubehagelig, at vi kastet os ud i en masse undgåelsesmanøvre i et forsøg på at slippe for den overvældende og ubehagelige fornemmelse, angsten kan give.

Eksamensangst er ofte præget af fysiske symptomer som hjertebanken, indre uro, kvalme, anspændthed og problemer med maven. Den kan påvirke din søvn og ødelægge din evne til at koncentrere dig. Tanker omkring den kommende og frygtede situation vil ofte køre rundt i hovedet i lang tid inden selve præstationssituationen, og de følelsesmæssige og kropslige symptomer, der følger i kølvandet på tankerne, vil være enormt opslidende. Ud over angst vil humøret ofte være præget af usikkerhed og tvivl omkring egne evner.

Det vil være forskelligt, om denne tilstand ender i et forsøg på helt at undgå situationen. Eksempler på undgåelsesadfærd kan være, at du melder dig syg inden mødet på arbejdet, afholder dig fra at søge et job, du afmelder en eksamen, at du dropper den uddannelse, som du ellers ønskede dig eller fortæller dig selv, at hun alligevel ikke er noget for dig, så du ikke behøver at invitere hende ud. Det kan også være, at du gennemfører, men oplever at angsten og ubehaget er hæmmende for din præstation. Det kan også være, at du opnår et flot resultat, og du går fra eksamen med en god karakter, men at de mentale omkostninger har været ekstremt høje, både fysisk og mentalt, både op til og undervejs. Og ofte slutter det ikke der. Hvis du har en tendens til at stille høje krav til dig selv, og du altid ønsker at levere det bedste resultat, vil dit kritiske blik sikkert ikke indskrænke sig til forløbet op til præstationssituationen og undervejs. Du vil formentlig også efterfølgende gennemgå situationen for mulige fejl og potentielle muligheder for at kunne have optimeret resultatet yderligere. “Hvis bare jeg havde sagt eller gjort…” Uanset udfaldet betaler man ofte en alt for høj pris. Livskvalitet og selvværdet vil ofte blive slidt, når præstationsangsten for alvor er flyttet ind.

Specifikke fobier

Hvordan har du det, når du får øje på den langbenede edderkop, der firer sig ned ovre i hjørnet i din stue? Når det årlige tandlægebesøg nærmer sig eller dagene op til en ellers længe tiltrængt ferie, men en knap så tiltrængt flyvetur?

Måske mærker du fysiske symptomer bare ved tanken om en af de ovenstående situationer.

Fobier er betegnelsen for den angst, der begrænser sig til frygt for specifikke situationer eller ting - og den er meget udbredt blandt mennesker.

Ofte er vi fuldstændig klar over, at vores frygt er overdreven og ubegrundet, men det er, som om kroppen tager over. Vi kan fortælle os selv på et rationelt plan, at der ikke er fare på færde, men vores krop fortæller os det stik modsatte.

Ubehaget vil ofte være så stort, at vi tyer til undgåelsesadfærd - dvs. vi vil forsøge helt at undgå de triggere, der udløser angsten, eller vi begiver os ud i en bred vifte af sikkerhedsadfærd, som kan gøre angsten mere tålelig i en given situation. Et eksempel kan være flyskræk. Hvis du planlægger at køre hele vejen til Italien for at undgå flyveturen, som vil trigge angst, kalder vi det undgåelsesadfærd. Hvis du vælger at tage lidt beroligende medicin eller en stor øl i lufthavnen, kalder vi det sikkerhedsadfærd. Begge former for adfærd vil betyde, at angsten vedligeholdes og i mange tilfælde endda forstærkes.

Det skal dog tilføjes, at de fleste af os sagtens kan leve et godt liv med en eller flere enkeltfobier i kufferten. Problemet opstår, hvis en fobi forhindrer os i at udføre dagligdags gøremål, indskrænker vores handlemuligheder eller forhindrer os i at gøre noget, vi har lyst til.

Typer af fobier

Eksempler på situationer eller genstande, som falder ind under kategorien enkeltfobi, er:

• Edderkopper
• Slanger
• Fugle
• Højder
• Blod
• Nåle
• Tandlægebesøg
• Fly
• Lukkede rum fx elevator
• Tordenvejr

Enkeltfobier er lette at komme til livs og kræver ofte kun kortvarige behandlingsforløb. Du skal være indstillet på, at meget af arbejdet vil være adfærdseksperimenter, hvor vi langsomt nærmer os de frygtede situationer eller ting sammen. Inden adfærdseksperimenterne vil du blive godt klædt på, så du har nye strategier til at mestre situationen. Du er i trygge hænder, og vi begynder med de udfordringer, du synes er lettest. Vi øger sværhedsgraden i takt med, at du klarer de udfordringer, vi har defineret som værende mere overskuelige og lettilgængelige. Når dit handlerum udvides, og du ikke længere begrænses af angsten, vil det formentlig afføde en god portion selvtillind og tiltro til egne evner, og du vil relativt hurtigt kunne håndtere en situation, du ellers har frygtet og undladt at befinde dig i.

PTSD

PTSD står for Post Traumatic Stress Disorder og kaldes på danske posttraumatisk belastningsreaktion. PTSD kan opstå som følge af en voldsom hændelse. Det vil typisk være en situation, hvor man har oplevet en høj grad af hjælpeløshed og har frygtet for sit eget liv. Eksempler på traumatiske begivenheder kan være en trafikulykke, voldtægt, røveri, vold, krig, tortur eller former for naturkatastrofer som fx brande eller jordskælv. Oplevelserne kan være så belastende og livsforandrende, at de bliver ved med at “jage” en gennem påtrængende erindringer og tanker, som kan føles overmandende og uoverskuelige at skulle forholde sig til. Det er almindeligt, at man “genoplever” den voldsomme situation både i vågen tilstand, hvor de kaldes flashbacks og i søvne som livagtige mareridt.

Som regel vil der være et stærkt ubehag forbundet med situationer, personer, steder og ting, der minder om den traumatiske begivenhed. Det er derfor også almindeligt at personen forsøger at undgå disse triggere. Denne undgåelsesadfærd kan være med til at indskrænke ens liv betragteligt både socialt og arbejdsmæssigt. Undgåelsen på det fysiske plan vil ofte være kombineret med undgåelse på et tankemæssigt plan, hvor erindringer omkring situationen også forsøges undertrykket og skubbet væk. Dette kan være et krævende og omkostningsfuldt arbejde, som nærmest er umuligt. Faktisk vil de talrige forsøg på ikke at tænke på situationen ofte have en modsatrettet virkning og forstærke de stærkt ubehagelige tanker og billeder, man egentlig forsøget at flygte fra.

Typiske tegn på PTSD er:

• Flashbacks og mareridt
• Verden opleves som et farligt sted
• Øget vagtsomhed
• Konstant alarmberedskab
• Angst
• Depression
• Skyld og skam
• Lettere til irritation og vrede
• Undgåelse af situationer/ting, der minder om den traumatiske hændelse
• Anvendelse af alkohol eller stoffer for at kunne “holde” ud at være til
• Søvnbesvær

Jeg vil meget gerne hjælpe dig til at lære at håndtere de svære situationer og erindringer på en mere hensigtsmæssig måde. Vi kommer både til at arbejde med dine erindringer og tanker om traumet, og med den undgåelsesadfærd som ofte også følger i kølvandet på en så omvæltende situation. Det er en nødvendighed at arbejde med undgåelsesadfærden, da den vedligeholder og forstærker lidelsen, og måske også forhindrer dig i at begive dig ud i aktiviteter, som ellers ville have været forbundet med meningsfuldhed og livsglæde.

Både den tankemæssige og adfærdsmæssige undgåelse tilgås med stor nænsomhed og fokus på trygge rammer. Vi går nænsomt og gradvist til værks, og jeg vil naturligvis være meget opmærksom på både tempo og timing, så der passes godt på dig undervejs.